Postkasse bestemmelser.




 

Postloven betyder at alle husstande efter d. 1 januar 2012 skal have flyttet brevkassen eller populært kaldet postkassen ud til skel,
I korte træk går dette ud på følgende.


Placeringen af postkassen er typisk til højre eller venstre for indgangen til din bolig, med front mod offentlig vej.

Brevindkastet skal være placeret i en højde på ca. 110 cm. fra jorden.

Der skal være navn på postkassen på beboerne i boligen.

Postkassen skal være sikret med en lås.

Bor du i en landejendom er du også omfattet af den nye lov, dog med det forbehold at der max. må være 50 m. fra boligen og til postkassen.


Der er dog undtagelser..
Hvis særlige forhold taler for dette kan boligejeren få dispentation for de nye postkasse-regler.
Det gælder f.eks hvis bygningen er fredet.
Eller hvis beboerne er bevægelseshæmmede og andre handicappede der ikke selv kan tømme deres postkasse. 
I sådanne tilfælde skal den lokale Social- og Sundhedsforvaltning kontaktes, de skal så sende en anmodning til den lokale postmester om en dispentation for at flytte postkassen.

I hvilken højde skal postkassen placeres?
En postkasse skal placeres således, at afstanden fra brevindkastets underkant til gulv, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm. 
En brevsprække i boligens hoveddør skal være vandret (horisontal) og sidde mindst 65 cm over dørens underkant.

Hvilke standarder er der for postkasser?
Post Danmark har udarbejdet en række anbefalinger om opstilling af postkasser. Anbefalingerne bygger på Dansk Standard, DS/EN 13 274, som gælder for hele EU-området. 
Derudover følger anbefalingerne de officielle danske regler, der er nedfældet som bilag 1 i "Bekendtgørelsen om postvirksomhed og postbefordring" af 14. december 2004. 
Postkasser, der er godkendt i Danmark, kan medtages til et andet EU-land, og omvendt kan f.eks. en postkasse godkendt i Sverige benyttes i Danmark.

Hvornår kan du få posten bragt helt op til døren?
Selvom boligens byggetilladelse er udstedt efter 1. januar 1973, har du i særlige tilfælde mulighed for at få posten bragt helt op til hoveddøren og ind gennem brevsprækken. 
Denne mulighed gælder for bevægelseshæmmede og handicappede personer, der ellers ikke kan få brevkassen tømt. Post Danmark kan i sådanne tilfælde udstede en midlertidig dispensation.
For at opnå dispensation skal man henvende sig til den lokale socialforvaltning, Danske Blindesamfund eller De Samvirkende Invalideorganisationer, der udfærdiger en indstilling, som afleveres til den lokale postmester.

Hvem har ansvaret for postkassen?
Ejeren af en bolig har ansvaret for at opstille en postkasse. Såfremt ejeren undlader at opstille en postkasse, eller hvis den ikke opfylder bestemmelserne, kan Post Danmark nægte at levere posten.

Hvordan skal postkassen sikres?
Postkassen skal være sikret med en lås, så uvedkommende ikke kan få fat i indholdet. Derudover skal postkassen være sat forsvarlig fast, så den ikke umiddelbart kan fjernes.

Hvilken skiltning skal postkassen mærkes med?
Både en postkasse og en brevsprække skal være forsynet med navne på husets beboere. Jo flere oplysninger om beboernes navne der er, jo mindre er risikoen for, 
at postbuddet kommer til at aflevere posten det forkerte sted. I stedet for navneskilte kan man bruge selvklæbende bogstaver af en vejrbestandig type.
Af hensyn til postbuddets mulighed for at kunne sammenligne adressen på brevet med skiltningen på postkassen skal postkassen være tilstrækkeligt oplyst.


På siden www.designprodukter.dk  kan du finde kvalitets postkasser, der kan monteres efter ovennævnte bestemmelser, se det store udvalg i lakerede postkasser, rustfristål postkasser, zink postkasser samt kobber postkasser alle med matchende postkassestandere.